Det urimelige og meningsløse.

Tilknytningens pris.

Et nyt barskt livsvilkår

Vi har læst en bog og husker nogenlunde det der stod. Herunder gengivet efter bedste evne:

Sorg og krise er der ikke så meget af i vores kultur. Det er egentlig underligt at der i vores del af verdenen ikke er plads til den slags følelser. Det er jo ikke en sygdom og slet ikke en svaghed. Det er et livsvilkår, at man er nødt til at bære på noget så smerteligt. Men her er målet lykke, rigdom og kontrol, og smerte er ligesom ikke "in".

Sorgen er prisen for at knytte sig til nogen, prisen for at elske. Kærlighed og sorg går derfor hånd i hånd. Og kærlighed er jo en universel følelse... Så det er sorg også. Sorgen er den afmagt, smerte, ensomhed og de følelser der er når man mister én man er knyttet til. Man kan prøve at "pakke" smerten væk, men det er ikke sundt og man vil få et forkrampet liv. For hvis man ikke erkender smerten, så må man undgå livet.

At miste sit barn er en stor, voldsom og kompliceret sorg. Sorgen forandrer én, da man er nødt til at orientere sig helt anderledes end tidligere. Hele ens verdensbillede er krakeleret og forandret meget pludseligt. Det er et nyt liv, da det er sjælens dybeste lag der er blevet ramt, derfor kan man ikke gå uforandret igennem et sådant tab.

Hvordan skal man så leve videre...

Det har gjort så ondt og det er en frygtelig smerte vi skal bære på. Det er svært at forstå hvordan vi skal leve nu. Man vil så gerne forstå, skrue tiden tilbage eller gøre et eller andet der kan løse det hele. Men der findes ingen løsning og det et af problemerne i vores hjerner.. Denne totale afmagt hvor vi ikke kan gøre noget.

Det at have mistet Andreas har prikket hul i den naive illusion om livet, det sorgløse lalleglade liv uden bekymringer af betydning, som mange lever i. Vi er blevet mødt med livet fra den mest barske side og på en måde der har ladet os forstå, at man ikke kan beskytte sig mod det urimelige og meningsløse. Man bliver måske også derfor ramt så hårdt. Det rammer dybt inde i ens indre. Vores verden er jo blevet slået i stykker, livet er tabt på gulvet og alt det vi sammen havde gået og drømt om er bare væk. Vi har mistet det mest dyrebare og man føler sig som en helt tom skal, og hvad nu med al den uforløste kærlighed til Andreas...