 |
|
|
 |
|
Torsdag den 10. december 2009
Så kom dagen hvor vi måtte sætte vores smukke engels stjernestøv i jorden. Andreas´sten blev leveret til hans have kl.13.
Som en strejf af en dråbe fik vi lov til at håbe på de ting som sku´ komme før end livet er omme.
Mere fik vi ikke lov til...
Vi mødtes med Mor´s forældre, gudmor, mormor og Lisa og Far´s mor og farmor kl.12:30 oppe ved kirken. Vi gik med Andreas´urne i favnen. Hullet var gravet og gjort klar med lidt gran rundt i kanten. Vi havde bestemt ikke lyst til at give slip på urnen, det var jo det tætteste vi kunne komme på at holde Andreas´i vores arme. Hvor var det hårdt... Endnu en hård dag, og hårdere end forventet. Vi sænkede urnen ned sammen og lagde igen vores brev ned til ham. Det var ikke til at sige noget eller synge en sang for ham. Vi stod i stilhed og mindedes ham og tænkte igen på at det her bare er så forkert. Dorrit dækkede hullet til. Vi plantede et lille træ, og vil plante et magen til hjemme i vores have. Vi spiste efterfølgende frokost hjemme hos os, og tog op på kirkegården igen bagefter, hvor der var blevet lagt gran på hele Andreas´have, og så lagde vi blomster på og tændte lys. Nogle tog med hjem igen bagefter for at få varmen til en kop kaffe og lidt snak om Andreas og lidt andet. Puh det har været en hård dag, som vi hele ugen har forsøgt at forberede os på rent mentalt, men det kan man i virkeligheden nok ikke rigtig gøre.
Vi spiste aftensmad hos mormor og morfar, og "rundede" sammen denne mærkelige dag af. Inden da tog vi op på kirkegården igen, det har været omkring kl.20. Lysene stod så fine deroppe og oplyste Andreas´lille have og hans sten.
|
|
|