Sygdomsforløbet

Andreas blev ramt af en frygtelig ond sygdom. Meningitis. Den tog ham fra os, og vores inderste jeg, er blevet flået i tusinde stykker sammen med disse oplevelser.
Han fik nok den værst tænklige type af Meningitis. En e-coli meningit. Den betragtes som den mest aggressive. Meningitis medfører en infektion i den væske der ligger omkring hjernen.

Den her side er svær at få skrevet mere på lige nu. Det har været et forfærdeligt forløb med en slutning der slet ikke er til at fatte, og som kun efterlader os med en kæmpe følelse af magtesløshed og spørgsmålet; "Hvorfor"... og hvordan kan det lade sig gøre at en lille sund og stærk dreng bliver ramt så hårdt og at hospitalet ikke reagerer i tide... Det ligger som en tung sort sky henover os.

Med tiden får vi skrevet lidt mere...

Små sorger har ord. De store har ingen...