Kære Alle
Skriv endelig i gæstebogen. Også gerne om det I kan huske om Andreas, som vi måske ikke selv kan huske eller lagt mærke til.
På undersiderne til denne side, er der lagt forskelligt info og hjælp ind, som stammer fra fagfolk og foreninger der beskæftiger sig med mennesker der har mistet et barn.
Undersøgelser lavet om sorgreaktioner hos mennekser der har mistet et lille barn giver et generelt det billede, at de der har fået mest støtte af deres netværk, og hvor netværket har formået at lytte og anerkende barnet (også selvom de aldrig så det eller lærte det at kende), er dem der har færrest sorgreaktioner. Derudover tilpasser de sig bedre deres nye livssituation senere i livet, end mennesker hvor det omvendte er tilfældet. At få støtte og opmærksomhed, der også strækker sig ud over de første måneder, er meget vigtigt for den der har mistet. Sorgen og savnet forsvinder jo ikke efter nogle måneder, og man har stadig behov for at blive spurgt om hvordan man har det, at fortælle om én, og brug for at der er nogen der lytter eller holder om én. Med andre ord har man stadig både måneder og år efter tabet brug for familie og venner der anerkender at man stadigvæk savner og tænker på sit døde barn. Man har brug for at vide at nogen tænker på barnet og anerkender de tanker og følelser man har. Selvom man måske udadtil tilsyneladende ser ud til igen at leve på "normalt vis", betyder det ikke at man ikke stadigvæk sørger, savner og tænker på sit lille barn og har brug for at nogen spørger til det. Det er ofte en meget usynlig sorg for omverdenen. Man har også brug for en anerkendelse af barnets eksistens ved f.eks. at lægge blomster på graven, også selvom barnet døde for adskillige år siden.