Andreas´bisættelse blev smuk og der var mange mennesker der hjalp os med, at få Andreas optaget i det store englekor.
Vi vil gerne sige en tak til alle der deltog i bisættelsen eller på anden vis viste deres medfølelse på denne dag.
Den 7/10-2009 skulle der være bisættelse. Det har betydet meget, at det skulle blive smukt for vores lille smukke engel. Om formiddagen kom mormor og morfar forbi og vi lavede en fin buket til Andreas af blomster fra vores have. Vi kørte op til kirken i god tid, så vi kunne sætte vores collage op ved siden af kisten og vi ville gerne hilse på de der ville deltage. Det så smukt ud i kirken, pyntet med blomster og lys. Samtidig rev smerten i os. Provsten holdt en rigtig flot og meget personlig tale. Vi havde valgt nogle sange som vi synes passede til Andreas og den ene blev sunget af en sangerinde uden akkompagnement. Brevet vi havde skrevet til Andreas læste mor op i kirken, for det var vigtigt for os at han også hørte ordene fra os inden han blev optaget i det store englekor, selvom de store engle nok kan læse det højt for ham nu. Kisten blev båret ud af os selv, Morfar og Lisa. Det var tunge skridt og det var forfærdeligt barskt at se vognen køre af sted.
Efter dette kørte vi hjem til os selv og der blev serveret lidt kage og drikkevarer. Der var også mange med hjemme og vi har sat pris på, at så mange ville komme og støtte os og tænke på Andreas. Vi havde sat billeder frem af Andreas og lod også vores fjernsyn køre med diasshow med alle de billeder vi har af ham. Dagen var… Hmm, kan egentlig ikke sætte ord på! Men vi befandt os nok inde i en osteklokke, som befandt sig inde i en boble… Det her kunne da ikke ske, det kunne ikke være virkelighed.
Efter bisættelsen i kirken blev alle blomsterne lagt ud ved hans lille have og det så meget smukt ud. Vi var deroppe sammen med mormor og morfar efter vores gæster var kørt og vi spiste efterfølgende aftensmad sammen.