kæreste lilleput
Idag er det to år siden du blev taget fra os. Det er en svær dag... Så trist at tænke på dit sidste svære døgn på hospitalet hvor du kæmpede sådan for livet og lå og kiggede på os. Et døgn hvor både du og vi havde svært ved at forstå hvorfor verden skulle være så grusom mod dig. Det så ud som om du kiggede bedende på os, som om du spurgte os om vi da ikke kunne gøre noget så du kunne få det bedre og holde dig ved livet som du gerne ville leve.
Det er underligt at der er gået to år... På den ene side føles det som om der er gået 100 år. Det er nok fordi vi har været igennem en lang svær periode, som også har ændret os og hele vores værdisæt. Og på den anden side er det som om du lige har været her, og havde du bare løbet rundt hos os ville de to år jo også have føltes som ingenting og du ville være en lille glad dreng.
Vi har selvfølgelig tændt lys herhjemme både inde og ude, og til morgen var vi på kirkegården og satte blomster fra haven herhjemme, tændte lys og samlede kastanjer til dig.
Kys, kram og knus til dig oppe i din himmel
If tears could build a stairway and heartache make a lane,
I'd walk the path to heaven and bring you back again.
If tears could build a stairway and heartache make a lane,
I'd walk the path to heaven and bring you back again.