Gæstebog

Tak fordi du besøger min hjemmeside. Skriv en hilsen her i gæstebogen ved at klikke på den blå knap. Du kan også indsætte et foto ved din hilsen.
Skrevet af Lisa, d. 13-12-2009
Kære Smukke Andreas

De sidste par dage har været dejlig lyse. Det bemærker man, når det har været så mørk en tid og samtidig utrolig hård tid, efter du blev taget fra os. Jeg har tænkt på, om de sidste par dages lys er et tegn på, at du nu har fået din helt egen lille have, hvor du nu har fået helt fred.

Jeg har aldrig set så smuk en sten, som den du har fået. Den får en til at føle, at man virkelig har kendt dig.

Tænker meget på dig kære smukke Andreas.

Mange kram
Lisa
E-mail:
Skrevet af Dorrit, d. 12-12-2009
Kære Andreas

Himlen har været lysere siden i torsdags.
Jeg tror du viser din tilfredshed med det smukke minde dine forældre har lavet for din tid her på jorden.

Støv skal ikke stå på hylder, slet ikke stjernestøv.
Så jeg synes det er godt dine forældre har givet slip og du nu er en del af det uendelige univers.
Nu vil din gode rene energi flyde frit omkring dine kæreste og også lidt til mig.

Mange kærlige tanker
Skrevet af Christina, d. 11-12-2009
Kære familie.
Jeg kan se at I har sat Andreas´s urne ned og fået stenen sat også. Det ser så fint ud. Jeg tænker rigtig meget på jer, og jeg håber du nyder din have Andreas.

Rigtig mange kærlige tanker og hilsner fra Christina
E-mail:
Skrevet af Farmor, d. 11-12-2009
Kære lille Andreas

Det var hårdt at være til stede i går, men det var samtidig en smuk cermoni, selvom vejret ikke var det bedste.

Nu har du fået en meget smuk have dækket med gran og blomster og din mindesten er bare så flot.

Var til julekoncert i Holmens Kirke sere på dagen. Her tænkte jeg meget på dig, din far og mor.
Vi ses på lørdag.

Kærligst
Farmor
E-mail:
Skrevet af Mormor, d. 11-12-2009
Hej DU!!!

Ja, ja UNDSKYLD! Jeg ved godt at du sagde partikelaccelerator og Ikke generator..

KH og Knus
Skrevet af Mormor, d. 10-12-2009
Kære kære Lilleput
Ja, det var jo det jeg kaldte dig indtil du fik overbevist mor og far om at du VAR Andreas!!

Det tog nok lidt tid fordi de kun hørte dig sige plasmapolymerisering og partikelgenerator.

I dag var en mærkelig dag. Men nu står din urne med dit englestøv så fint under den smukkeste mindesten man kan tænke sig. Vi ved du har været forbi og kigge, så jeg behøver ikke beskrive den for dig. Men lagde du også mærke til alle de andre fine ting der er i din have? det en næsten en hel zoologosk have. Du har både heste, rensdyr, kastaniedyr, fugle, sommefugl og bamser!
Så det er et rigtig dejligt sted at komme og mindes dig, så det vil jeg gøre rigtig tit.

Vi ses

Kærlig hilsen og knus

Mormor
Skrevet af Lisa, d. 10-12-2009
Kære smukke Andreas

Det har været en hård dag. Men nu ligger du fint i din egen lille smukke have, som er dækket af de smukkeste blomster og dejlig grønt gran. Jeg ville så gerne have haft solsikkeblomster med til dig. Som du ved, vil jeg så gerne give dig blomster, der kan smile til dig; men istedet valgte jeg helt hvide blomster. De skulle symbolisere dit fine smukke væsen, din rene bløde englehud og dine smukke hvide vinger.

Jeg er glad for, at jeg måtte være med i dag. Det betyder meget for mig. Det foregik stille og roligt, og det er en utrolig flot sten du har fået. Den siger så meget om dig, og det gør selvfølgelig ikke savnet mindre.

Tænker utrolig meget på dig, din mor og far.

Mange kram
Lisa
E-mail:
Skrevet af Dorrit, d. 10-12-2009
Kære lille Andreas
Se til os fra skyerne for det bliver en svær dag.
Men jeg er sikker på din have bliver meget smuk.
Skrevet af Lisa, d. 08-12-2009
Kære lille smukke Andreas

På torsdag får du din have at se. Det bliver virkelig en hård dag; men samtidig er det det rigtige i det store hele, at du skal se, hvor du skal bo. Din lille have bliver der allerede taget rigtigt godt af af din mor og far, og fremover er vi mange der vil tage ned og besøge dig.

Dig, din mor og far fortjener det bedste. Jeg tænker meget på jer og selvom det er en forfærdelig tanke ikke at have dig hos os, er vi nødt til at være tapre, så vi kan få hverdagen til at hænge sammen. Vi glemmer dig aldrig lille smukke Andreas.

Mange kram
Lisa
E-mail:
Skrevet af Lisa, d. 07-12-2009
Kære Smukke Juleengel

Så er det endnu en grå dag; men sådan har du det ikke. Der er lys og dejlig sol, der hvor du er.
Du er meget i vores tanker.

Når du kigger ned vil du i denne måned se ekstra mange lys. De er også til dig, så du ved, at du er i alles hjerter.

Jeg sender også mine tanker til din mor og far hver dag, som savner dig så frygteligt. De er kede af det men klarer det godt efter omstændighederne. Det er svært at være tapper, når du ikke er her; men det skal nok gå. Det skal det bare.

Mange kram til dig kære Andreas.

Fra Lisa
E-mail:
Skrevet af Lisa, d. 01-12-2009
Kære lille smukke Juleengel

I dag er det den første dag i julemåneden. Det har været en svær tid, ikke at have dig hos os, og denne måned er heller ikke bedre. Men jeg trøster mig med, at du har det rigtig dejligt, der hvor du er. Du bliver passet rigtig godt på og må lave lige det, du har lyst til. Du må lave al den ballade, du kan tænke dig og finde den blødeste sky at lande på. Det må være fantastisk. Men vi savner dig helt frygteligt.

Tænker rigtig meget på dig og din mor og far. Tænder et lys for dig smukke Andreas.

Mange kram
Lisa
E-mail:
Skrevet af Dorrit, d. 30-11-2009
Kære Andreas
Dagen i dag bærer dit navn. Andreas dag.
Måske kan du opfylde særlige ønsker på din navnedag.
Hvis du kan, vil ønske at det lys, jeg har tændt, i dag vil nå din mor. Kan du mon hjælpe med det lille engel?
Mange tanker fra mig
Skrevet af Lisa, d. 27-11-2009
Kære Smukke Andreas

Du er også i mine tanker i dag.

Rasmus spurgte mig forleden: Mor. Fryser Andreas? Han har jo ikke noget tøj på.

Jeg svarede: Andreas fryser ikke. Han har de dejligste, smukke, hvide, varme vinger på. Og han flyver stærkt.

Mange kram
Lisa
E-mail:
Skrevet af Dorrit, d. 27-11-2009
Du er savnet her lille engel.
Skrevet af Mormor, d. 26-11-2009
Go'morgen lille skat!

Tænker på dig og din Mor og Far -
Ha' en go dag -
vi ses !!

Knus og kys fra mig til dig