Gæstebog

Tak fordi du besøger min hjemmeside. Skriv en hilsen her i gæstebogen ved at klikke på den blå knap. Du kan også indsætte et foto ved din hilsen.
Skrevet af Lisa, d. 24-11-2009
Kære Smukke Andreas

Hvor er det bare en fin film din mor har lavet. Det er som om, man er med hele vejen. Det er skønt. Sikke meget du har været med til. Det havde de slet ikke klaret alene :) Heldigvis er du stadig hos os alle. Ikke på den måde, vi allerhelst ville have det. Men du er og vil altid være i vores hjerter. Vi glemmer dig ikke lille smukke Andreas. Det vil vi ikke.

I dag har der været sol. Der er ikke mange dage, hvor solen kigger ned til os; men bare jeg ved, at den er hos dig og passer på dig, så er det ok.

Mange kram
Lisa
E-mail:
Skrevet af Dorrit, d. 23-11-2009
Tænker på dig lille engel
Skrevet af Suz, d. 16-11-2009
Kære Andreas
3 måneder siden du blev født. Jeg synes det er uretfærdigt, at vi aldrig nåede at mødes. Jeg har tændt et lys for dig, og ser frem til at se din have, som alle skriver så pænt om. Husk at smugkigge lidt i den søde bog, som Mor og Far har lavet til dig.
Kærlige hisner
Suz
E-mail:
Skrevet af Lisa, d. 16-11-2009
Kære Smukke Andreas

I morges da jeg fulgte Rasmus i børnehave, talte vi igen om dig. Mor jeg savner Andreas, og jeg ville gerne have leget med ham, sagde Rasmus. Jeg sagde til ham: Det er godt vi savner Andreas. På denne måde tænker vi på ham. Vi talte om, hvor fin en engel du er, og hvor meget du hygger dig på din lille sky og al den sjov og ballade du laver med alle de andre små englebasser. Det synes Rasmus var sejt.

Vi ses Andreas.

Mange kram fra os på din 3-måneders dag
E-mail:
Skrevet af Dorrit, d. 16-11-2009
Kære lille Andreas.
Det er din 3 måneds fødselsdag fødselsdag i dag. Hvis det bliver fejret på din sky, er der rigtig mange med, for da jeg kiggede efter din stjerne, kunne jeg ikke se den for alle de skyer, der er. Det er nok fordi, du er den dejligste sky, at der er sådan en trænsel om dig.
Jeg har tændt lys for dig på mindet.dk og senere vil jeg ringe til din mor. Jeg håber hun sover nu for, det har hun vist ikke gjort i nat.
Mange tanker fra mig.
Skrevet af Mormor, d. 16-11-2009
Godmorgen lille skat.
Så blev det igen den 16!
Og nu er det præcis 3 måneder siden jeg var i den syvende himmel. Det var en af de allerbedste dage i mit liv, for jeg fik lov til at blive netop DIN mormor. Noget bedre kan man ikke ønske sig!!!
Vi fik ikke lang tid sammen hernede, men en gang mødes vi igen, og så skal vi lave alle de ting sammen som vi ikke fik gjort her.
Indtil da må du hygge dig i din himmel, men kig ned til os en gang imellem, vil du ikke nok?

Kærlige hilsner, kys og knus i massevis til dig fra mig
Skrevet af Hanne, d. 13-11-2009
Hej min lille soulmate!
Idag græder himlen, og vi græder med den.
Vi savner dig, så det gør ond i vores hjerter;
Men jeg ved, at din lille smukke løvesjæl ønsker, at vi ikke skal græde hele tiden; men at der også gerne må være solskin i vores hjerter.
Mange kærlige løvekram
Hanne
E-mail:
Skrevet af Lisa, d. 12-11-2009
Kære smukke Andreas.

Jeg var nede i din lille fine have igår. Jeg lagde en lille bog til dig; men den har du sikkert allerede kigget i. Jeg tænkte på dig, straks jeg så den. Jeg satte også et græskar. Da jeg så det, var jeg nødt til at få fingre i det, så jeg kunne sætte det til dig. Det fik mig sådan til at smile, fordi jeg synes det lignede en aberumpe, så det tænkte jeg også, at du ville synes om, og det er rart at have lidt at smile til.

Bagefter var jeg en tur hjemme hos din mor og far. Det var rart at se dem igen. Solveig var der også. Vi fik alle snakket lidt, og da jeg gik derfra, havde jeg en følelse af, at det hele nok skal gå. Det er rart.

Selvom vi alle er så frygtelig kede af det og dagene kan virke meget lange og mørke, så er det trods alt varme og rare tanker man får, når man tænker på dit fine lille væsen. Det skal nok gå. Det skal det bare.

Mange kram fra
Lisa
E-mail:
Skrevet af Dorrit, d. 08-11-2009
Søde Andreas
I dag pakkede jeg dit pindsvin ud. Det sødeste blødeste lille dyr, som du aldrig kommer til at kramme. Den er wwf mærket og støtter truede dyr - Nu står den her og minder om dig og de, der kommer og aer den, får at vide, det er dit pindsvin og de skal give den et ekstra kram.
Mange tanker til dig
Skrevet af Mormor, d. 07-11-2009
Hej Du.

Som du så, var jeg ude at gå med Darwin i dag. Jeg vinkede til dig da du kiggede ned gennem et hul i skyerne. Jeg ville nu have ønsket at du gik sammen med mig hernede!!!! Bagefter var jeg hjemme hos Mor og Far. Vi drak kaffe og var så oppe i din have med friske blomster. Din mor tændte også lys. Det er en rigtig fin have du har!

Kærlig hilsen og Knus til dig fra mig
Skrevet af Farmor, d. 06-11-2009
Kære lille løve

Har lige siddet og læst lidt på hjemmesiden. Den er så flot. Man bliver lidt vemodig, men tanken/tankerne der ligge bag denne side er fyldt med kærlighed til dig lille Andreas. Jeg savner dig sådan.

Kærligst farmor
E-mail:
Skrevet af Dan og Mia, d. 05-11-2009
Kære lille Andreas

Virkelig smuk hjemmeside din mor og far har lavet til dig, med masser af kærlighed, det kan mærkes hele vejen igennem. Utrolig dejlig måde for hele din familie og os andre at være lidt tættere på dig. Pas godt på din mor og far deroppe fra og hold øje med dem - det gør du jo også når du ikke har for travlt med at lege med de andre små engle :o)

KH. Dan og Mia
Skrevet af Mormor, d. 04-11-2009
Hej lille skat

Det var dog et dejligt billede Hanne fik fremmanet.
Jeg kan sagtens se en masse små engle lege og lave sjov i skyerne, så sneen drysser ned til os. :o)
Jeg var nede hos Mor og Far mens det sneede, vi drak kaffe og talte om dig (som vi jo altid gør).
Jeg har købt en ramme til dit billede, så nu kommer du også op i stor størrelse her hos Mormor og Morfar.

KH og Knus

P.S. I behøver ikke lave snevejr HVER dag, vel????
Skrevet af Hanne, d. 04-11-2009
Hej lille løve!
I dag har jeg set den første sne. Jeg er sikker på, at det er dig og de andre små englebasser, der har været ude og tumle og ryste skyerne.Håber I har det sjovt.Smukt er det i hvert tilfælde.
Kram Hanne
E-mail:
Skrevet af Lisa, d. 03-11-2009
Stjernebilledet Løven er et af dem, der virkelig ligner. Den klareste stjerne sidder på hjertets plads. Det er den, vi ser som det første, når vi kigger op til lille Andreas. Man møder også Lille Løve i stjernehimlen. Andreas er ikke alene. Det er rart at tænke på.
E-mail: