Salme
Nu titte til hinanden de
favre blomster små
Nu titte til hinanden de
favre blomster små,
de muntre fugle
kalde på hverandre;
nu alle jordens børn deres øjne opslå,
nu sneglen med hus på ryg vil vandre.
Den kære Gud og Skaber den
mindste orm er nær:
han føder fugl og markens lilje klæder;
dog menneskenes børn har han allermest kær,
Gud ånder på øjet, når det græder.
Guds Søn var selv et barn, og
på krybbestrå han lå,
hans vugge stod på jord foruden gænge.
Guds Himmeriges fryd har han lovet de små
og blomster fra Paradisets enge.
Guds Søn har os så kær, han
er børnevennen stor,
han bærer barnet op til Gud på armen;
han storm og hav betvang, da han vandred på jord,
men børnene leged ham ved barmen.
O
du, som os velsigned og tog i favn de små,
en morgen se vi dig i Paradiset;
du lærte os til Gud vore øjne opslå,
evindelig være du lovpriset!
Afspilles
Vårvise
Sangen om sol
Og syrener
Våren i eksplosion
Alt hvad der lever
Og forener
Os i en egen
Komposition
Gi mig kun en sang
Så ingen vinter går
Uden at den
Minder os om
Hvor dejlig det var
Hvor dejlig du er
Du var så smuk
Som en rose
Midt i den lyse vår
Jeg var som i konstant narkose
Elskede dig
Med hud og hår
Gi mig kun en sang
Så ingen vinter går
Uden at den
Minder os om
Hvor dejlig det var
Hvor dejlig du er
Gi mig et pust
Før vi aner
Er vi så langt på vej
Tiden har lagt
Helt andre planer
Her får du min
Forglem mig ej
Gi mig kun en sang
Så ingen vinter går
Uden at den
Minder os om
Hvor dejlig det var
Hvor dejlig du var
Salme
Nu falmer skoven trindt om land
Nu falmer skoven trindt om land,
og fuglestemmen daler;
alt flygted storken over strand,
ham følger viltre svaler.
Ham takker alle vi med sang
for alt, hvad han har givet,
for hvad han vokse lod i vang,
for ordet og for livet.
Og når engang på Herrens bud
vort timeglas udrinder,
en evig sommer hos vor Gud
i Paradis vi finder.
Hans Ånd, som alting kan og
ved,
i disse korte dage
med tro og håb og kærlighed
til Himlen os ledsage!
Solist: Helle Thun
Er der nogen i himlen
Det var meget mod din vilje
alligevel fik du ram på mig
det er værst at være den efterladte
når nogen rejser deres vej
Og selv om du er væk for altid
så vil jeg ikke græde mere
jeg vil lade som om du lever
og har det godt nok
der hvor du er
Er der nogen i himlen
der kan elske dig?
ligeså meget som jeg gjorde
nogen der får dig til at grine ligeså meget som jeg?
Jeg håber bare du har det godt deroppe
og at de andre de kan se, hvor dejlig du er
håber bare, at du når det
alt det, du ikke nåede her
Har du fået dine vinger
sidder de nu godt nok?
og kan du flyve rundt i luften
med de andre i din flok?
Og vi ved, at du er optaget
i det store englekor
og at du synger endnu smukkere
end vi har hørt her
på vores jord
For der er nogen i himlen
der vil elske dig…
ligeså meget som vi gjorde
nogen der får dig til at grine ligeså meget som os
Vi håber bare du har det godt deroppe
og at de andre de kan se, hvor dejlig du er
håber bare, at du når det
alt det, du ikke nåede her
Har du fået dine
vinger,
og sidder de nu godt nok?
Og kan du flyve rundt i luften,
med de andre i din flok?
Og vi ved at du er
optaget
af det liv der i os gror.
Og vi ved du vil følge med i
hvad der sker her på vores jord.
For der er nogen i himlen
der vil elske dig…
ligeså meget som vi gjorde
nogen der får dig til at grine ligeså meget som os
Vi håber bare du har det godt deroppe
og at de andre de kan se, hvor dejlig du er
håber bare, at du når det
alt det, du ikke nåede her
Afspilles
Her
er så stille nu
Her er så stille nu
Men indeni os
Er der ingen ro
Et er et søkort at forstå
Vi rejser bort
Uden at sige noget
Så vidt vi ved
Er himlen blå
Og kursen kap det gode håb
Her er så stille nu
Og denne hvisken
Tar kun stille form
Ligesom stilhed før en storm
Er sikker på
At råbet bliver enormt
Så vidt vi ved
Er himlen blå
Og kursen kap det gode håb