Så ville du være blevet 5 år, Andreas...
Vi har været på kirkegården i dag og lillesøster havde også en blomst med til Andreas. Hun spurgte så " Hvor er Andreas henne?", (det har hun aldrig
spurgt om før, men hun kom nok til at tænke på det da hun jo ikke sådan rigtigt kunne give blomsten til nogen og vi havde sagt at han i dag havde fødselsdag) og vi fortalte hende så at Andreas var død, men at det
stadigvæk var hans fødselsdag. Hun tænkte lidt og spurgte så lidt efter "Hvornår bliver han så go´igen ?". Puh, den var svær... Det var så sødt og så hårdt, så da kunne jeg ikke
stoppe tårerne fra at trille ned af kinderne...
Bagefter sang vi to fødseldagssange for Andreas... Dog med en stor klump i halsen da vi nåede til den del af teksten hvor man synger "... Gid Andreas længe leve må og sine
ønsker opfyldt få"... Så det blev en noget bevæget del af sangen.
Efterfølgende spiste vi boller og et kagetog sammen med mormor og morfar. Et kagetog tænkte vi måtte være passende til en 5 årig
dreng, der sikkert ville have hygget sig med at lege med togbane.