En virkelighed der ikke blev...

Vi havde mange drømme og forventninger til vores nye liv. Nu skulle vi være tre. Nu skulle vi være en lille familie.

Vi skulle da vise ham alle dyrene i zoo, vi skulle gå ture i skoven her i efteråret og samle kastanjer og lave kastanjedyr, vi skulle læse dejlige eventyr og godnathistorier, vi skulle synge sange og fejre hans fødselsdage og løbe rundt og lege i haven... Tivoliture havde vi også snakket om, hvem skulle med i rutchebanen og hvem skulle med i alle de nye vilde ting… Og så skulle vi helt sikkert besøge mormor og morfar og spise pandekager når det var gråvejr.

Andreas var skrevet op til vuggestue og børnehave. Vi ville gerne have ham i en skovbørnehave eller en sportsbørnehave. Men inden det skulle vi gå rundt og hygge os herhjemme... Først mor i 6-7 måneder og så far i 2-3 måneder eller mere. Der skulle han udvikle sig, være med og ride, ligge og sove ved siden af computeren når far sad der eller ligge og lege og smile og grine på sit legetæppe i stuen.