Søde smukke tanker fra Dorrit:
Om livet og kærligheden
Jeg tænker at mennesker er som vand – dug og dråber, bække, floder , hav og is.
Andreas er som duggen.
Han landede en solskinsmorgen på den smukkeste blomst, men solen fik ham til at fordampe før han nåede jorden. Alligevel er den lille dråbe af stor betydning. Den er livgivende for blomsten, der ikke kan leve uden morgendug, men som heller ikke dør, selvom dråben er fordampet.
Andreas gav liv til den blomst – kærligheden - som du nu skal værne om. Så længe du holder den i live, har Andreas korte liv ikke været forgæves. Intet menneske, der er elsket er ubetydeligt.
Og den kærlighed han lærte dig - den fuldstændige betingelsesløse, som man kun oplever med et barn - beskrev du selv så fint i dit afskedsbrev til Andreas.